Refleksion over markedssituationen for husstandsomdelte reklamer og adresseløse forsendelser

En reflektering over det kommende marked for husstandsomdeling

Posted on Posted in Conzoom, FK Distribution, Markedsstatus, Optimering

Der er nu gået små 3 uger siden Postnord meldte ud, at de reelt trækker sig fra den husstandsomdelte kanal. Ja, Postnord vil fortsat tilbyde det adresseløse produkt, men med omdeling over en uge vil der næppe være mange kunder i markedet, som ser det som et alternativ.

P.t. betyder det at FK Distribution vil stå alene tilbage i markedet, og det rejser selvfølgelig en række spørgsmål om hvad det betyder? På kort sigt behøver det ikke at betyde så meget, men på sigt må vi, alt andet lige, forvente prisstigninger i markedet.

På denne baggrund er en række større aktører i markedet derfor begyndt at søge efter nye alternativer. Det store spørgsmål er, om vi vil se en ny distributør melde sig i markedet for at tage Postnords plads? Vurderingen er, at vi får dette at vide indenfor den kommende månedstid eller to. Ellers bliver det svært at nå inden 2018 planlægningen går i gang for alvor.

Tilbudsavisen er ikke død

Uanset forandringen i markedet skal vi dog på ingen måde lægge tilbudsavisen i graven. Diverse salgsmodelleringer fra analysebureauet Data Intelligence giver fortsat tilbudsavisen et positivt ROI, og sætter specielt fokus på kanalens evne til at skabe en stor og effektiv salgsvolumen.

Når det er sagt, ser vi dog også en stigende nej-tak til reklamer andel og et samtidigt fald i læsertallene. Kanalen bliver som alle andre mediekanaler mindre. Forklaringen skal også her findes i forbrugernes mere individuelle og fragmenterede forbrugsmønstre. Vi vil som forbrugere selv bestemme hvornår, hvordan og hvorledes vi vil eksponeres og specielt hvordan vi ønsker at forbruge.

En søgen efter relevans

Den husstandsomdelte kanal er og bliver massekommunikation, men det betyder ikke, at vi som aktører ikke skal søge en højere relevans. Hvorfor sende en tilbudsavis eller en tryksag til en husstand som har ingen eller kun meget lille sandsynlighed for at reagere på budskabet?

Her skal vi samtidig være meget bevidste om, at optimeringsværktøjerne aldrig har været bedre og mere præcise end de er i dag – dette uafhængigt af om værktøjet hedder Conzoom eller Cameo.

Intelligent rådgivning og åbenhed er vejen frem

Der er fortsat flere spørgsmål end svar, men som både rådgiver og kunde i markedet tror og håber vi på en positiv tilgang til det kommende marked. FK Distribution står uanset hvad i en nøglesituation. Spørgsmålet er om tilgangen bliver positiv og/eller om Konkurrencestyrelsen, samt Forbrugerombudsmanden vil benytte forandringen til at opsætte nye regler og rammer?

Uanset udvikling vil markedet med fordel have godt af både konkurrence og uvildig rådgivning. Vi kan konstatere, at der på tværs af marketingkanaler er et øget fokus på målgrupper og en søgen efter relevans, og det gælder bestemt også husstandsomdelingerne.

Tag det roligt

Fra Husstandsomdelt.dk, Mediabroker og GroupM’s, side tror vi på en positiv udvikling. Samtidig er der fortsat lang tid til 2018, og alt for mange spørgsmål mangler fortsat svar. Det er svar vi på vegne af markedet vil søge at belyse og reflektere yderligere på i nær fremtid på husstandsomdelt. Det bedste råd vi kan give er at tage den med ro – det får næppe konsekvenser for den der er tålmodig.

Vi samler og håndterer gerne kommentarer og perspektiver til markedet, så send endelig spørgsmål og nye nuancer til info@hustandsomdelt.dk

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *