Husstandsomdelte reklamer

Husstandsomdelte reklamer er mange ting

Posted on Posted in Guide, Nej Tak til reklamer

Forskellige former for husstandsomdelte reklamer:

Der er regler for hvad du må send ud og hvem der kan modtage. Kombinationsmulighederne er mange og for det meste hersker der generel forvirring om hvad man må og kan. Derfor en lille guide til at hjælpe dig med at få et overblik: Du kan uddele adresseløst og adresseret, men regler og metoder er forskellige.

A – Adresseløs husstandsomdeling

  1. Almindelig adresseløs husstandsomdelt reklame skal respektere nej tak til reklamer. Du kan segmentere op til 40% fra før det koster noget hos Postnord og hos FK er det den enkelte kontrakt der afgør hvad du kan.
  2. Har du en kundebase eller har købt adresser af et bureau, kan du sende adresseløst ud til den specifikke husstand, men Nej Tak til Reklamer skal respekteres, med en enkelt undtagelse – se B2 nedenfor.
  3. Hvis du har en kundebase og du vil undgå at ramme dem med en husstandsomdelt reklame, f.eks. introduktionstilbud til nye kunder, kan man trække eksisterende kunder ud af omdelingen.

B – Du kan nå ud til Nej Tak til Reklamer ad disse veje:

  1. Gratis aviser, lokalaviser og tidsskrifter med over 25% redaktionelt materiale skal respektere Nej tak til reklame og nej tak til gratis aviser.
  2. Du kan adresseløst husstandsomdele til husstande der har sagt Nej Tak til Reklamer, hvis du specifikt har indhentet tilladelse til det forud for omdelingen. F.eks. hvis du vil sende et tilbud ud til medlemmer af en kundeklub og i indmeldelsesproceduren har kunden givet tilladelse til at modtage materiale med posten – er du i tvivl – tal med en jurist.
  3. Du kan tilkøbe FK’s NejTak+ som er en permission base, men du kan ikke bestemme hvilke husstande din reklame når ud til. Husstandene skal nemlig aktivt vælge din reklame for at modtage den.
  4. Hvis du har et indstik i Jyllandsposten eller Politiken, kan man tage abonnenter af avisen ud af en adresseløs husstandsomdelt reklame, så man undgår dobbelt eksponering. Nogle af avisernes abonnenter har sagt nej tak til reklame, men kan modtage den som indstik i avisen.

C – Direct Mail

  1. En almindelig direct mail, adresseret husstandsomdelt behøver ikke at respektere nej tak til reklamer. Til gengæld betaler du fuld porto.
  2. Direct mails skal respektere Robinsonlisten. Vær varsom her – reglerne er meget knudrede og eventuelle permissions givet tidligere kan være ugyldige. Her skal du bruge en professionel på området.
  3. Vask dine data for afdøde personer og for personer på Robinsonlisten – spørg dit mediabureau eller Geomatic og Bisnode

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *